Nu når I er kommet nordpå og besøger Skagen, vil I ikke blive skuffede. I kan opleve det betagende landskab og alle de kulturelle tilbud i byen, men Skagen byder også på et væld af kulinariske lækkerier. Selvom I bor på Toftegården, hvor der er mulighed for at hygge sig og selv lave mad, skal der også være plads til lidt forkælelse, når I nu er på ferie eller har en fridag. En perfekt måde at forkæle sig selv og sin familie på, er da at tage ud og spise noget lækkert mad eller en god is! I det følgende kan I læse vores gæsters og Toftegårdens bedste tips til gode spisesteder, caféer og isbarer i Skagen. Vi har ikke skrevet noget om priserne de forskellige steder – det er madoplevelsen, som tæller. Det kan være en god idé at bestille bord på mange af restauranterne specielt om sommeren. De fleste restauranter har åben året rundt.
Vi begynder fra toppen av Danmark (Grenen) og bevæger os nedad. Bon Appétit!
Restaurant De 2 Have ved Grenen
Hos Restaurant De 2 Have på adressen Fyrvej 42 (med den fantastiske udsigt over Grenen og de to have), får du lækker mad serveret med et smil. Restaurant De 2 Have tilbyder mad inspireret af det danske køkken.
Iscafeen
Når man kører fra Grenen ad Oddevej kommer man forbi Skagen Bamsemuseum, hvor Iscafeen ligger på Oddevej 2A ved siden af Mindestøtten. Her kan man nyde en god is og sidde ude og nyde det gode vejr. Lukket om vinteren.
CENTRUM
Brøndums Hotel
Ved siden af Skagens Museum ligger det historiske Brøndums Hotel på adressen Anchersvej 3. Brøndums Hotel var mødested for ’The Skagen Painters’, hvor bl.a. kendte malere som Michael Ancher og P.S. Krøyer var med i kredsen. H.C. Andersen skrev også mange af sine værker på Brøndums Hotel. Brøndums restaurant har specialiseret sig i frisk lokal fisk som laks, sild og rødspætte, og menuen afhænger af sæsonens råvarer. Restauranten har også specialiseret sig i vine fra den ’gamle verden’, og på vinkortet finder man gode vine fra Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. Hvis man kun er kaffetørstig, kan man også fint sidde i gårdhaven eller inde i den gamle salon og hygge sig med en god kop kaffe og et stykke lagkage.
Bodilles Kro
Hos Bodilles Kro på adressen Østre Strandvej 11, får man lækker mad. Bodilles Kro er en hyggelig restaurant som tilbyder retter, der er inspireret af det danske køkken. Deres pandestegte rødspætte og danske hakkebøf er et hit. Der er mange retter på menukortet, og kroen serverer både frokost og aftensmad.
Kokkenes Café & Restaurant
Er du ekstra sulten og har lyst til et godt måltid tilberedt af fine råvarer? Så er Kokkenes det rigtige for dig! Den prisvindende restaurant er medlem af New Nordic Cuisine, som bl.a. er kendt for sine store og generøse portioner. Restauranten ligger i hjertet af Skagen ved gågaden og Kulturhus Kappelborg, Sct. Laurentii Vej 54. Kokkenes fiskesuppe er outstanding, og udover bøf, traditionel dansk mad og skaldyr serveres der også vegetariske retter.
Dit Smørrebrød
Hos Dit Smørrebrød på adressen Havnevej 16 får du gammeldags dansk smørrebrød tilberedt af de bedste råvarer. Dit Smørrebrød tilbyder også takeaway.
Jacobs Café og Bar
Uanset om det er brunch, afslappet frokost eller elegant middag – i Jakobs Café og Bar er der fokus på kvalitet og service, og her kan livsnydere forkæle sig selv med et godt måltid. Adressen er Havnevej 4 A. Derudover kan man nyde en god kop kaffe eller få serveret lækre cocktails, når som helst på dagen.
Ishjørnet
Hvis man vil smage en ekstra god is efter en god middag eller på en varm sommerdag, kan vi anbefale Ishjørnet på Sct. Laurentii Vej 46 A overfor Jacobs Café og Bar. Lukket om vinteren.
Mammas Pizza & Restaurant
På gågaden Sct. Laurentii Vej 77 ligger Mammas Pizza & Restaurant. Her serveres udmærkede pizzaer, som man kan spise på stedet eller bestille som takeaway. Kan også leveres til Toftegården.
HAVNEN
Skagen Fiskerestaurant
Skagen Fiskerestaurant på adressen Fiskehuskajen 13. imponerer med sin atmosfære og idylliske placering i de legendariske fiskepakhuse, som er tegnet af Thorvald Bindesbøll.
Restaurant Pakhuset
Pakhuset er en atmosfærefuld restaurant beliggende midt på lystbådshavnen i Skagen på adressen Rødspættevej 6. Pakhuset har både en fin restaurant og en café med stor åben terrasse. Her kan du få alle mulige fiskeretter, og om sommeren er der levende musik hver aften.
Jørgens Spisehus
Hvis du er ekstra sulten, så er det Jørns Spisehus, der er stedet. Her kan man få alt fra frisk fisk til traditionelle kødretter og dagens ret. Spisehuset serverer store portioner, så kom gerne, når du er sulten.
GAMMEL SKAGEN
Hyttefadet
Restaurant Hyttefadet på adressen Jens Bergs Vej 2 A er bl.a. kendt for at få besøg af velbeslåede og feststemte københavnere i uge 29 – også kendt som Hellerupugen. Restauranten tilbyder god mad, der er inspireret af det danske og skandinaviske køkken.
Ruths Hotel Gourmetrestaurant og Brasserie
Ruths Gourmetrestaurant er en del af det elegante Ruths Hotel, som ligger på adressen Hans Ruths Vej 1 i Gammel Skagen. Restaurantens kendte mesterkokke byder på udsøgte kulinariske oplevelser, og spisestedet er et af de bedste i Skagen. Spisekortet i restauranten byder på nye nordiske retter og køkkenet anses være en pioner inden for sit område. På Brasseriet tilbydes a la carte retter med klassiske og moderne franske delikatesser. Om sommeren kan man sidde udenfor i det dejlige gårdmiljø.