Toftegården Guesthouse

Seneste nyt fra Toftegården Guesthouse

 

Kære gæst,
Nu er sommeren her endelig, og glade mennesker fylder igen gaderne i Skagen efter yderligere et år med Corona i Danmark med alt hvad det indebærer. Skagen har heldigvis ikke haft så mange smittede med Covid-19, men desværre har Coronakrisen betydet, at der har været væsentligt færre gæster i byen, og det har vi her på Toftegården kunnet mærke præcis som mange andre i Skagen. Nu går vi dog mod lysere tider, og i takt med at danskerne bliver vaccineret, åbner Danmark mere op, og mennesker tør nu rejse og leve igen.



Nyt på Toftegården

Her er en kort nyhedsopdatering samt generel information om sommeren 2021 på Toftegården og i Skagen.


Coronakrisen går mod sin slutning (håber vi), og flere og flere danskere bliver vaccineret. Men vi skal fortsat være forsigtige og tænke på hinanden, og på Toftegården fortsætter vi vores mange forskellige tiltag for at minimere smitterisikoen for vores gæster. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg nok til at rejse til Skagen og bo hos os, og du kan få et overblik over vores tiltag i forhold til vores gæster, partnere og medarbejdere her: Corona info. Du er velkommen til at kontakte os på tlf. +45 23 10 45 40, hvis du har spørgsmål til vores arbejde med forebyggelse af Covid-19 på Toftegården.



Vi har lavet en ny video om vores Skagen top 10 liste, som vi varmt kan anbefale til gæster, som gerne vil have et overblik over de attraktioner man bare ”er nødt til” at se i Skagen. Se videoen og kom til Skagen og oplev selv disse attraktioner. Du kan også læse top 10 listen på vores hjemmeside, hvor du kan se vores oversigt over turistattraktioner under ’Om os/Skagen’. Hvis du kommer og besøger os, kan du også læse om turistattraktionerne i den ’Skagen top 10 mappe’, som ligger i alle lejligheder og på alle værelser. Tryk på playknappen på "Skagen top 10" billedet for se videon.



Vi har lavet store ændringer i vores udvalg af blomster i indergården, hvor alle blomster stort set er skiftet ud med flere typer af nye planter, som blomstrer på forskellige tidspunkter af året. Vi har blandt andet plantet storkenaeb, lavendel, purpursolkatt og veronica ved springvandet samt pion, roser, staucle salvie og stjerneskærm udenfor bygning A. Vi har også plantet rhododendron, azalea og kalmia udenfor bygning C. Lidt længere frem skriver vi en blog-artikel med mere detaljer samt viser lidt flere billeder men vi anbefalder at i kommer og besøger os så i kan se alle nye blomster, det har virkelig pustet nyt liv i gårdspladsen.



Blog, Facebook, Youtube og Instagram. Vi er i gang med flere forskellige tiltag online, som først og fremmest vil være målrettet dig som gæst - eller potentiel gæst - hos os på Toftegården (eller i Skagen i det hele taget). Vi forsøger med disse initiativer at formidle gode tips og relevant information om Skagen, fortælle om aktiviteter i byen og generelt oplyse om spændende ting, som sker i området. Følg med på vores online rejse:
Blog Facebook Youtube Instagram



Har du 2 minutter? Vi har mange gæster, som elsker Toftegården og gerne vil fortælle andre om stedet. Men det er altid lidt af en udfordring at få folk til at læse hele teksten på en hjemmeside, da det kan være tidskrævende på grund af de mange informationer, som ofte formidles på hjemmesider. Vi har derfor lavet en 2 minutters introduktionsside, hvor man hurtigt kan få et godt overblik over Toftegården, og hvor man kan se vores kontaktoplysninger mv. Hvis du kender nogen, som måske kunne være interesseret i at besøge Toftegården, er du meget velkommen til at sende dem vores 2 minutters introduktion, som du finder her: 2minutter.skagen.nu.



Vi har stadig få ledige værelser/lejligheder i August, hvis du skulle have lyst til at besøge Skagen og Toftegården i sensommeren. Men der kan hurtigt blive fuldt booket, så kontakt os gerne i dag for at reservere et ophold. Du kan se vores tilgængelighed samt booke online her: Kontrollér tilgængelighed.



Har du spørgsmål til denne information, er du velkommen at kontakte os via e-mail toftegaarden@skagen.nu, ringe til os på +4523104540 eller besøge vores hjemmeside www.skagen.nu, der du finder all information om os samt kan booke direkte online.

God sommer ønsker vi dig fra alle os på Toftegården Guesthouse. Håber vi snart ser dig igen.


Med venlig hilsen / Best Regards

Henrik Pedersen

Toftegården Guesthouse

 
 

Toftegården Guesthouse  •  Markvej 63 A-B, 9990 Skagen

DK +45 23104540   •   SE/NO +46 708410680

toftegaarden@skagen.nu   •   www.skagen.nu

Book Online   •   Galleri   •   Lej hele gården (fest/konference)
  •  Afmeld email (Unsubscribe)

 

fb